PEDICURE – MANICURE – SHELLAC

Er du mest interesseret i at få neglene på hænder og fødder ordnet og gjort lækre og elegante, så er Manicure, Pedicure og Shellac-lakering de oplagte behandlinger for dig.

PEDICURE

Pedicure er skønhedspleje til fødderne med fuldt fokus på velvære og på at kræse om neglene.

Som ved fodbehandling startes der med et dejligt lunt urtesalt-fodbad. Herefter klippes og slibes og oprenses neglene fra forkant, langs falsene og til neglebåndene. Neglende plejes med nærende negleolie og så er det føddernes tur til at få lidt opmærksomhed med creme og fodmassage.

Efter endt behandling kan du vælge at supplere oplevelsen med en flot og superstærk lakering.

(jeg er certificeret til CND Shellac)                        

MANICURE

Manicuren er den omhyggelige pleje af hænderne og fingerneglene især.

Først blødgøres med et håndbad. Neglebåndene bearbejdes nænsomt og rettes til.

Derefter filning, formning og polering af neglene, nærende olie masseres ind i neglene og der afsluttes med en let og behagelig håndmassage med håndcreme.

Måske lakering som prikken over i’et? – Det er helt op til dig.

 

SHELLAC LAKERING INKL. MINI-MANICURE

Du kan også vælge at fokusere på udsmykningen og vælge Shellac helfarve eller Shellac fransk lakering, begge inkl. mini-manicure., dvs. en manicure der forbereder lakeringen.

Der er mange spændende nuancer at vælge mellem.